På jagt efter rav - Nordens guld!
Blåvand Naturcenter
Fyrvej 81, 6857 Blåvand
Beskrivelse
Tag med på en spændende ravjagt ved Blåvand Strand, hvor du sammen med NaturKulturVardes erfarne naturvejledere går på opdagelse langs kysten.
Her deler vejlederne ud af deres bedste tips og tricks og fortæller fascinerende historier om rav. Efter blæsende vejr i den kolde tid er chancerne for fund ekstra gode, og jagten bliver både intens og sjov.
Kom alene eller tag en ven eller familien med på en fælles naturoplevelse, hvor alle kan være med.
Vesterhavets vind kan være frisk, så husk varmt, vind- og vandtæt tøj samt solide støvler – det gør ravjagten endnu mere fornøjelig. Hvem ved? Måske finder du dit næste ravfund, mens bølgerne bruser i baggrunden.
Praktisk:
Turen er for alle aldre, men anbefalet min. alder er 6 år.
Turen gennemføres kun ved min. 6 deltagere.
Mødested: Blåvand Naturcenter Fyrvej 81, 6857 Blåvand.