Skab, sans og lyt – en dag i naturens og kunstens tegn på Nymindegab Museum

Nymindegab Museum

Vesterhavsvej 294, 6830 Nr. Nebel

Nymindegab Museum inviterer til en sanselig dag, hvor kunst, natur og fordybelse mødes! Oplev inspirerende oplæg, kreativ workshop og stemningsfuld koncert.

undefined

Beskrivelse

Nymindegab Museum byder indenfor til en sanselig dag, hvor kunst, natur og fordybelse smelter sammen i et inspirerende symposium. Gennem oplæg, workshop og koncert udfoldes samspillet mellem menneske og natur – fra kunsthistoriens blik på landskabet til den personlige erfaring med at skabe med egne hænder. Dagen byder blandt andet på et indblik i Christen Lyngbos naturfortolkninger, en  workshop om håndværkets betydning for mental trivsel samt en stemningsfuld frilandskoncert med koraspiller Dawda Jobarteh.

Program

kl.10.00-11.00: Christen Lyngbo og naturen: Hvordan kommer naturen til udtryk i Christen Lyngbos værker - og hvordan er den blevet formidlet gennem dansk kunst generelt? Miniforedrag v. kunsthistoriker Josephine Nielsen-Bergqvist

kl.11.00-11.30: Pause inkl. Sandwich

kl.11.30-13.30: Hånden og åndens kraft - workshop v. FlittigLine (Line Bruhn Andersson). Her lærer vi om, hvordan håndværk kan styrke mental sundhed og oplever med egne hænder effekten af at skabe med hænderne. Vi får en indsigt i, hvordan skabende processer kan reducere stress, øge fokus og give en følelse af mestring

Kl. 13.30-14.30: Koncert med Dawda Jobarteh på Friland

For muligvis allerførste gang smelter Gambia og Nymindegab sammen, når musiker Dawda Jobarteh gæster friland. Her beriger han os med en solokoncert på sin fortryllende kore – et urgammelt harpelignende strengeinstrument lavet af en kalabas. Dawda kombinerer Vestafrikanske melodier med nordisk eftertænksomhed, og har bl.a. udgivet sin helt egen version af den gamle folkemelodi "Jeg gik mig ud en sommernat" samt abummet "Do You Know A Place Called Flekkeroy", der er inspireret af den norske natur. Dawda er en del af griotfamilien Jobarteh, der i generationer har været musikere og historiebærere. 

Kl.14.30-15.00: Afrunding og tak for i dag

 

Pris: 149,- kr. Inkl. sandwich/kaffe 

 

Arrangementet er støttet af midler fra Kunst/Natur LAB 2024-2025

Pris

149,00 kr.